Author Archive

Den røde tråd – Livet, en puslespilsbrik

Written by Carsten on . Posted in Generelt

Her hvor vi står i et enkelt liv og kigger op, er vort udsyn utroligt begrænset – det udsyn vi har dækker over så lille et område, og dermed er også vor forståelse af de ting vi oplever så utroligt begrænset – forestil dig at kigge op fra et puslespil med 10.000 brikker i – du er blot en enkelt lille brik midt i det hele – midt i hele din serie af liv – midt i serier af oplevelser – og midt i skæbnens tilbagenvenden til sit ophav.

Det at kigge op som en enkelt brik fra dette gigantiske puslespil med 10.000 brikker i beskriver virkelig meget godt hvor uoverskueligt det hele kan føles – for alle disse andre brikker repræsenterer dele af vort liv – mennesker, oplevelser af utallige arter – altsammen skæbne som vender tilbage til sit ophav, lærdom som vi mangler at opnå – tidligere udsendte handlinger vi mangler at kende konsekvensen af – virkninger af tidligere skabte årsager – som vi har sået, må vi høste.

Men er det hele nu så uoverskueligt som det ser ud ??

Umiddelbart ser det sådan ud – men hvis vi begynder at undersøge det hele lidt nærmere, kigger lidt nærmere på hvad det er vi oplever – hvad er det oplevelserne indeholder – hvilke budskaber har de med sig – så begynder der at danne sig et helt andet billede – et billede af sammenhænge, et billede af mening – en rød tråd.

Og nu kan man så måske godt tænke at, “det lyder da meget nemt”, nej, “det lyder enkelt“, fordi det er enkelt, men ikke nemt – og det er ikke for at tage gejsten og motivationen fra nogen, men for netop ikke at slukke den helt når først realismen holder sit indtog – og defor kan vi lige så godt tage lidt realisme med med det samme – for det er ikke helt så nemt som det kunne lyde – for der findes mange “røde tråde”, og nogle kan altså ligne hinanden ret så meget, og endog filtre sig ind i hinanden så det bliver endnu sværere at finde hoved og hale i.

I bedste Sherlock Holmes stil må du igang med at undersøge alt hvad du oplever ned i mindste detalje – du må vide hvad det er oplevelserne indeholder af budskaber, og derefter må de kategoriseres efter deres natur – og som tidligere nævnt kan de være filtret ind i hinanden, så der sagtens kan være flere budskaber i samme oplevelse.

Humlen er at finde budskabernes natur – måske ser du bedrag i en oplevelse, men det er et alt for bredtdækkende begreb – så hvordan bedrages du ??, er det eks. følelsesmæssigt eller økonomisk – hvem bedrager dig ??, er det familie, nære relationer, arbejdskolleger, venner, barn eller voksen – og hvad er deres bagtanke eller hensigt med at gøre det ??

Måske giver det dig i første omgang ikke så meget, andet end at du kan forholde dig til deres grund til at gøre det – men den er i første omgang også den der kommer tættest på, for det er den dybere natur af hvad du har gjort som måske ikke var så hensigtsmæssigt – de andre ting kan fortælle dig lidt om hvor det er i livet, og i hvilke relationer du skal være opmærksom på din handlen – eller mangel på samme, for det behøver ikke at betyde at du har gjort noget, det kan lige såvel være din mangel på at have gjort noget.

Det der er det interessante i denne proces, det er at tage fat i alle de oplevelser i dit liv som har gjort mest, eller et stort, indtryk på dig, dem der springer dig mest i øjnene – for det er altid de oplevelser der vender kraftigst tilbage der er de mest presserende at kigge på – det er dem hvor livets tale er meget tydelig om at her er noget du bør kigge på – her er noget du ikke helt har styr på endnu, og det er ved at være på tide få taget hånd om det.

Det meget spændende ved dette detektivarbejde er når du finder sammenlignelige oplevelser hvor naturen ser ud til at være den samme – men hvor oplevelserne ikke er helt identiske – for det kan give dig flere facetter af den dybere natur af hvad det er livet prøver at fortælle dig, hvad det er du har behov for at lære  – det kan eks. være at du opdager at livet har en tendens til at få dig til at havne i situationer der kan få det hele til at se håbløst ud, hvor du havner i en situation hvor der ikke er nogen muligheder for at handle sig ud af.

Nu er det blot at komme igang med at kigge på alt hvad du har oplevet i dit liv hvor du er blevet “parkeret” i lignende situationer, undersøge dem til bunds, finde hver en mikroskopisk detalje frem, se hvor der er sammenhænge eller ikke med de andre oplevelser du har haft i livet – og her er det altså vigtigt at granske sit sind nøje, for der kan være oplevelser som måske bevidst eller ubevidst er “glemt” – og her er analogien med puslespillet igen anvendelig – jo flere oplevelser du finder frem, jo flere brikker har du til dit “puslespil”, jo flere dele har du at sammenstykke din oversigt over dette udsnit af dit liv, hvor livet ønsker dit fokus – hvor det ønsker at du skal få øje på lige netop det du skal lære, af alle disse oplevelser der danner den røde tråd.

Husk mens du undersøger alle dine livsoplevelser at kigge på deres udvikling, hvordan forandrer de sig – gør de det til det værre eller til det bedre – giver de tegn af at du har lært noget undervejs, eller blivet livets tale til dig blot kraftigere og kraftigere for hver gang – der hvor du kan se at de ændres til det bedre, læg da mærke til hvordan du handlede i den givne situation, det kan give dig et vigtigt fingerpeg om i hvilken retning du skal bevæge dig i din måde at handle på, for at du kan lære det livet ønsker du skal lære 🙂

“Fader, ske ikke min, men din vilje”

Written by Carsten on . Posted in Generelt

Hvor har vi uendelig travlt med at tro at vi altid ved bedst, lige meget hvad vi bliver stillet overfor – men hvor er det pudsigt hvor mange gange det går galt for os – hvor mange gange vi “slår hovedet ind i en mur” fordi verden, livet, virkeligheden ikke lige så ud som vi havde tænkt os, eller opførte sig som vi havde forventet.

Og hvor har vi høstet megen smerte på den konto, smerte som vi for en stor dels vedkommende kunne have undgået, hvis vi blot havde lagt vores EGO på hylden og lyttet efter – hvor mange gange har vi ikke stået og tænkt, “den fikser jeg da lige”, og resultatet bare blev værre end det var før – altsammen fordi vi mente at have gennemskuet det hele, lige regnet den ud, lige vidste hvordan den skulle kringles – men nej, atter igen var muren der.

Det er godt at vi har vilje og lyst, det er godt at vi vil noget, det er godt at vi har lyst til noget, lyst til at gøre noget – men der mangler tit realisme – vi kommer tit til kort fordi vi mener os klogere end livet – for livet kender altid sandheden – livet vil altid læse korrektur på vores handlinger – og det vil altid føre til smerte ikke at stå med samme slutresultat som livet gør, når regnskabet gøres op – det er uundgåeligt.

Jo før vi kommer frem til den erkendelse at livet ved bedst, jo bedre, og jo bedre vil vores liv komme til at udforme sig, og jo mindre smerte vil vi møde – det er iøvrigt meget paradoksalt, for vi vil for alt i verden undgå smerten, men vi vil ikke høre efter så vi kan undgå den – livet giver os så mange tegn, livet giver os så mange vink med en vognstang, specielt for i hvilken retning vi ikke skal gå, men vi ser det ikke – vi er blinde, vi er uvidende, vi fatter ikke at det ikke er meningen at der skal være al den modstand – modstand på den retning vi bevæger os i.

Men naturligvis er det nødt til at føles sådan til et vist punkt i vores udvikling, indtil vi begynder at vågne op, begynder at se, se at det hele ikke bare er en meningsløs uretfærdig kamp for at overleve – se at vi har et valg, at vi ikke bare er døde brikker der skubbes rundt med i ren “tilfældighed” – men at der faktisk er en mening, og at der er sammenhæng i det der sker, i det vi oplever, og at vi faktisk er en del af det – og at vi faktisk har en hel del at skulle have sagt.

Pointen i det hele er at være opmærksom på den modstand vi møder, hvilken karakter den har – for det er nemlig ikke sådan at blot fordi vi møder modstand ved at gå en vej, at vi så ikke skal gå den – næ nej, det er ansvarfraskrivelse i den helt store klasse, for det er at flygte fra smerten, at flygte fra udviklingen, at flygte fra livet – karakteren af modstanden, samt styrken af den, er afgørende for om det er fordi vi ikke skal gå den vej vi er på vej til.

Et eksempel kunne være at du har skrevet en mail til en eller anden, du skal til at sende den, men af en eller anden grund kan du ikke, der går et eller andet galt, serveren er nede, din PC låser, eller noget helt tredje – men det behøver nødvendigvis ikke at betyde at du ikke skal sende mailen, det kan være du skal kigge lidt efter hvad det er du har skrevet, hvordan du har skrevet det, om det er i kærlighed, om noget er skrevet i vrede eller forurettethed – der er rigtig mange små detaljer at tage i overvejelse når vi møder modstand – end lige netop, “nå, så er det ikke meningen at jeg skal sende den mail” – nej, du skal måske bare lære at udtrykke dig kærligt.

En anden ting kunne være at du er på vej ud af døren til en jobsamtale, først “knækker” dit snørrebånd måske, du kommer ud og opdager at din cykel er flad, der kan ske flere ting hvor livet prøver at gribe ind for at fortælle dig noget – men det behøver ikke betyde at det job ikke er noget for dig, at du skal ringe og melde afbud til samtalen, og søge noget andet – det kan være du blot har glemt nogle vigtige papirer, måske glemt en nøgle, glemt dit tog-kort, der kan være mange andre grunde end lige netop at det hele skal forkastes.

Det er rigtig nemt at gøre en fjer til fem høns – og det skal man passe på med – gå detaljerne igennem for det du har tænkt dig der skal ske, er der noget du har glemt, noget du har overset, handler du i kærlighed, hvad er dit motiv, osv. – føl efter om det føles rigtigt, både enkeltdelene og helheden af det du har tænkt dig at føre ud i livet – og du vil meget ofte opdage at det blot er små justeringer der skal til før at du kan sende mailen, tage til den jobsamtale, eller hvad det nu kan være du skal.

Og sidst, men måske allermest handler det om tillid, tillid til at livet vil os det bedste – for det vil det faktisk – hvor mange gange har livet ikke tvunget os til at give slip på noget, hvor vi bagefter har stået og tænkt, “hold da op, det her er da meget bedre” – og har vi ikke også opdaget tilstrækkeligt mange gange at vejen vi da går er mere smertefri, der er mindre modstand, der kan måske ligefrem være medvind, vi kan møde en masse nye mennesker som kan hjælpe os så det hele kommer til at gå som en leg 🙂

Vi har så megen vilje, men vi har blot ikke forstand og indsigt til at bruge den rigtigt, og vi mangler indsigt i livet, vi mangler overblik, vi kan ikke se den sti vi skal betræde for vi kender den ikke – men ved at lytte til livet, lytte til de små vink og tegn det hele tiden giver os – da kan vi gå den rigtige vej, den mindst smertefulde, og den mest glædesfyldte og herlige vej – “Fader, ske ikke min, men din vilje“.

Hvor er jeg ??

Written by Carsten on . Posted in Min vej

Det ved jeg ikke – et sted på min vej – ligesom vi alle er på vores vej – hver vores vej – på vej mod at gøre os selv hele igen.

Nogle med veje hvor det nærmest er at betragte som at køre med gps, man køre stille og roligt frem uden større problemer til sit mål – livets endelige – den såkaldte “død” – andre veje minder måske mere om et Paris Dakar eller en bjergklatring, begge med bind for øjnene – og det kan jo unægteligt kun føre til “afveje” og “uheld”, kollisioner af enhver art, både fysisk og psykisk – og den tredje vej er en blandet vej, hvor man har en gps som til tider virker, og andre gange ikke – hver har vi vores skæbne – hver har vi vores vej i livet.

Det behøver ikke betyde at vi ikke er bevidste i livet og det der sker omkring os – det betyder blot at vi har skabt en skæbne som kræver lidt mere af os, måske til tider en hel del mere af os – Martinus siger også dette at vi kan have inkarnationer med koncentreret skæbne, altså liv med en meget forceret udvikling – liv med megen smerte og lidelse som er med til hurtigere at gøre os mere kærlige og humane.

Det er bestemt ikke lige sjovt at stå i et liv med koncentreret skæbne, eller et med meget små hvilepauser i – det kan til tider kræve mere end vi tror vi rummer, mere end vi tror vi kan holde til – og det mest fantastiske er at komme ud på den anden side af det, for pludselig står vi med et meget klarere syn på livet og de ting vi lige har oplevet – et syn som faktisk kan ændre hele vort syn på livet, og den måde vi opfatter det på – det svarer til at kravle op af et bjerg, der kan være skyer undervejs som gør opstigningen problematisk, og som kan give os sår og skrammer – men når vi så kommer op over skylaget eller det opløses, så har vi lige pludselig fået et meget mere fantastisk syn ud over dalen, vi kan se mere nu, en større helhed, og vi får en større forståelse af hvordan det hele hænger sammen.

Et af de vigtigste elementer i denne “opstigning” er at kunne stille sig selv et meget væsentligt spørgsmål – Hvorfor ??

Hvorfor sker de ting jeg oplever ?? – Hvad skal jeg lære af dem ??

Denne vinkel stiller dig og det oplevede i et helt andet lys end den gamle velkendte smertefulde offer-/martyriumstilstand, hvor du føler dig forfulgt af “uheld” og “uden skyld” – men du er ikke “offer”, du er ikke “uden skyld” – du har selv skabt din skæbne – og det er jo det herlige ved det hele, for da har du selv mulighed for at ændre på den, handle anderledes end du tidligere har gjort, og dermed skabe en mere behagelig fremtidig skæbne.

Spørgsmålet hvorfor ?? gør at du sætter dig selv lidt ud på sidelinien og kan observere dig selv og det oplevede med lidt mere objektive øjne, og dermed undersøge det hele lidt på afstand, prøve at finde ind til kernen – hvad er det jeg skal lære ?? – i starten er det måske ikke lige det nemmeste, men da du var et år var at gå heller ikke lige det nemmeste – det kræver øvelse – men du vil ret hurtigt se hvordan det du oplever ændrer karakter, at det du næstefter vil opleve af lignende art, ikke er helt så voldsomt igen, at det har aftaget lidt i styrke, for du har nu lært noget – du har ændret din skæbne til en mere behagelig en 🙂

Og det herlige ved det hele er at du får et mere afslappet forhold til livet – det begynder lige pludselig at give mening – du begynder lige pludselig at kunne se et formål med de ting der sker, og det du oplever – og du kan dermed begynde at lytte til det, aktivt deltage i dit liv, ændre vej alt efter hvor meget modstand eller medvind du oplever den pågældende vej du går, og dermed få et mere behageligt og glædesfyldt liv 🙂

Horoskopet – vort skæbnekort

Written by Carsten on . Posted in Astrologi

Mange har travlt med at bruge planeterne i deres horoskop som undskyldning for at de opfører sig på den og den måde, at det er den og den planets skyld at de er som de er, og at de gør som de gør, at de ikke kan gøre for det, de er i planeternes vold.

Sikke da noget vås – jeg kan da på ingen måde give Merkur skylden for at jeg opfører mig som en tåbe, at jeg taler grimt, og ikke tænker mig om før jeg taler – eller at jeg ikke kan finde ud af at køre bil, at jeg hele tiden er ved at køre den ene eller den anden ned, eller ikke ser mig for når jeg drejer ud på en anden vej og lignende, bare fordi at “han” er i aspekt – det er da virkelig en ansvarsfraskrivelse der vil noget.

Merkur har da ikke skabt min skæbne, det er der da ingen af planeterne der har – det har jeg da selv – det er da mig der er den “skyldige” – der er da ikke andre.

Næe, hvad horoskopet er – er et “landkort” over din skæbne – intet andet – det viser dig helt nøjagtigt på hvilke områder du har skabt skæbne, og det være sig både behagelig som ubehagelig, hvilket aspekterne viser – de repræsentere via deres beskrivelse udelukkende en foklaring på hvilken type skæbne du har skabt, og som du så vil møde i dit liv – de er på ingen måde “skyld” i noget som helst – det er du helt alene om selv.

Og det interessante er jo virkelig at forstå dette, for på den måde kan vi jo virkelig kigge os selv kraftigt efter i kortene – horoskopet er jo lidt at ligne med et blueprint, en tegning over hvordan eks. et hus er konstrueret, og ligesåvel som man ud fra det kan se om huset er sikkert at bebo, om det er solidt nok – ligesåvel kan man via horoskopet se om dit liv er “solidt” nok, hvor der er “svagheder i konstruktionen”, hvor du har en knapt så behagelig skæbne, hvor du ikke har “tænkt og tegnet” godt nok, da du tidligere skabte din skæbne.

Ligesåvel som da man startede med at tegne og bygge huse, har man måttet lære af bitre erfaringer, da har man måttet sande at det ikke var solidt nok bygget, at der var nogle konstruktionsmæssige forhold som ikke stod mål med livets love, og dermed ikke kunne holde til dets påvirkninger – ligesåvel har vi hele tiden skabt skæbne ved den måde vi lever på, og på baggrund af bitre erfaringer måttet sande at det vi gjorde ikke var helt i tråd med livets love, og dermed måtte ændre på “konstruktionen” og se om den nu var bæredygtig – om “huset” denne gang kunne holde til den samme påvirkning – at vi nu måtte få en mere behagelig skæbne tilbage.

Og det er jo helt fantastisk med et horoskop – for vi kan jo dermed se hvilken type af skæbne der venter os – det viser planeternes gang på himlen os, de viser det i kraft af de aspekter de kommer i, og på hvilket område af livet ved det “hus” de står i – og så er det blot at komme i gang med at studere, læse bøger, og observere på egen hånd, og krop, hviken type skæbne der vender tilbage til os når en given planet gør sig gældende i vores horoskop.

Og man kan være ret sikker på at der altid er indblandet en form for tålmodighedslære i det – lad os tage Merkur som vi har haft fat i før – “han” står for kommunikation og transport, og alt hvad der falder ind under disse områder, groft sagt – det betyder at når “han” er i aspekt eller er Retrograd, så er det meget tilrådeligt at “vare sin tunge“, virkelig at tænke før vi taler, virkelig lytte efter hvad der bliver sagt, virkelig være sikker på at vi forstår hvad budskabet er, før vi svarer – det handler om tålmodighed – og ligeså er det med transporten, vi er virkelig nødt til at tænke før vi handler, se os rigtig godt for før vi eks. drejer op eller ned af en vej, vi er nødt til at være ekstra opmærksomme på hvad der sker i trafikken, og vi er nødt til at tage afsted i god tid – og igen er tålmodighed en afgørende faktor.

Og sådan er det med alle planeterne – de viser dig hvor din skæbne er, hvor den nu ønsker at du lærer at begå dig rigtigt i forhold til livets love – planeterne er ikke “skyld” i noget som helst – de er blot dine vejvisere – de viser dig din skæbne – intet andet.

Jeg lægger mine våben ned

Written by Carsten on . Posted in Generelt

Nogle tror at blot vi ikke går i krig og skyder med kugler og kanoner, eller smider med bomber – så bærer og bruger vi ikke våben – andre tror at blot vi ikke brokker og beklager os, hidser os op og skriver klager over dit og dat til både den ene og den anden myndighed – så bærer og bruger vi ikke våben – men intet er mere forkert.

Selv når vi “blot” tager til genmæle over for vore medmmennesker, måske endda over for fejlagtige påstande mod os – så bærer og bruger vi våben – det mindste vi blot vender os mod vore medmennesker og taler imod det de siger, måske endda med rette – så bærer og bruger vi våben – alle steder hvor vi i uenighed forsøger at få modparten til at forstå hvorfor vi ser tingene som vi gør – så bærer og bruger vi våben – alle steder hvor vi ender med at sende argumenter frem og tilbage mellem hinanden – så bærer og bruger vi våben – længere er den ikke.

At bære og bruge våben er at skabe krig – og vi skaber krig på så mange områder i vores liv, ikke alle på samme område, og ikke alle på alle områder – vi har hver især vores områder hvor vi ikke er færdige med krig, og hvor vi nærmest dagligt skaber den – og et af de helt store områder i dag er krigen på meninger og opfattelser.

De fleste af os har lagt våbene ned i fysisk forstand, vi har lagt de våben ned som fysisk kan dræbe andre levende væsener, i hvert fald når det kommer til andre levende “mennesker” – nogle af os har også lagt de våben ned hvor vi farer i blækhuset og skriver den ene klage efter den anden, enten til naboen, firmaet, myndigheden eller avisen som læserbrev, ja, og specielt her på nettet nu hvor interenettet virkelig er blevet hvermands eje – der skaber vi krig i stor stil.

Blot fordi vi har lagt de fysiske våben ned er vi ikke færdige med at kæmpe – de fleste er blot blevet så humane at de ikke fysisk kan slå “mennesker” ihjel mere – men vi tror stadig at vi skal kæmpe for vores ret – vi tror stadig at vi skal overbevise og omvende andre “mennesker” fordi de har en anden mening og et andet syn på livet end os – vi tror stadig at det er os der har ret og de andre der ikke har – men hvad tænker de andre mon ??

Krig og kamp er smerte vi påfører andre – det har intet med næstekærlighed at gøre – og der hvor vi ikke påfører andre kærlighed, der kan vi heller ikke forvente at opleve kærlighed – selv der hvor vi på argumenter kæmper, skaber vi smerte, ikke kærlighed – hvordan skal vi nogensinde forvente et kærligt og glædesflydt liv hvor vi skaber smerte ??

Vi høster hvad vi sår – vi kan ikke så bønner og forvente at høste gulerødder – vi kan ikke så krig og forvente at høste fred – hvis vi vil høste kærlighed, må vi så kærlighed – hvis vi vil høste glæde og harmoni mellem hinanden, må vi lade være med at gribe til modargumenter hvis vi føler os trådt for nær – vi er virkelig mere end nogensinde nødt til at lære at praktisere “at vende den anden kind til” for “den som ombringer ved sværd, skal selv ombringes ved sværd“.

Hvis vi vil føle glæde, lykke og kærlighed, hvis vi vil leve et liv i fred og harmoni, findes der ingen anden vej – vi må lægge vore våben ned.

Jammen skal jeg så bare finde mig i alt ??

Ja, og Nej – og ja, nu er du forvirret, men det er faktisk ikke så kompliceret igen.

Ja – du skal finde dig i alt på den måde at du ikke griber til kamp, at du ikke griber til våben og forsøger at forsvare dig – for da er du tilbage i den gamle rille igen – modstand avler modstand, og krig avler krig.

Nej – fordi du har et ansvar for at passe på dig selv – underkastelse er ikke en næstekærlig handling, det er en af martyriets sider som spiller på “hav medlidenhed med mig” – du har ansvaret for din krop og dit eget velbefindende – du har ansvar for at sig nej, og nej tak, og så vende dig og gå din vej – det er fudstændigt misforstået at du på den måde skal finde dig i alt hvad du bliver udsat for, for det skal du på ingen måde – du må bare ikke gribe til modhandlinger, men du må meget gerne sige fra og gå din vej – det er næstekærlighed – for du har ansvaret for dig selv og din krop, dit fysiske og psykiske velbefindende.

EGO’et og dit indre barn

Written by Carsten on . Posted in Generelt

Hvad har de to ting så lige med hinanden at gøre ??

EGO’et og dit såkaldte indre barn, har faktisk rigtig mange ting med hinanden at gøre – de lever faktisk i kraft af hinanden – jo mindre dit indre barn er, jo større er dit EGO – men de er ikke på den måde adskilte, de er ét og samme, men som udtryk ser de ud som om de har forskelligt ophav, men det er ikke rigtigt, og det kan narre – det skal ses som at EGO’et er dit barn set gennem et forstørrelsesglas, og omvendt – de er skaleret i forhold til dig, dit center – de har et nøjagtigt forhold til hinanden, den forskel der er i faktorstørrelse fra dit indre barn og op til dig, den samme faktorstørrelsesforskel er der mellem dig og op til dit EGO – og det betyder at jo mere dit indre barn vokser op, jo mere mindskes dit EGO tilsvarende.

Hvis vi tager et rigtigt og virkeligt lille barn, så har det ikke så mange udtryksmuligheder fordi det ikke har den sproglige udvikling med sig, og det har heller ikke begreb om sine egne tanker og følelser – derfor bliver dets udtryks- og reaktionsmuligheder begrænset til mere dyrelignende arter, såsom klynk og gråd, eller mere hidsige og agressive udtryk, afhængigt af hvor længe barnet har forsøgt at give udtryk for sit behov uden at få det opfyldt.

Og når så barnet får opfyldt og dækket sit behov, så bliver det stille igen – det bliver glad og roligt – og nøjagtigt ligeså er det med EGO’et – det fungerer nøjagtigt som det lille barn – fordi det er det lille barn – det lille barn da det virkeligt var lille og ikke fik den kærlighed og omsorg det havde brug for, ikke fik sine behov opfyldt og dækket, ikke blev hørt når det skreg på hjælp, ikke fik mad når det var sulten – og sådan er der rigtig mange måder hvorpå det lille barn kan føle sig svigtet og forladt, og ikke vokser som det egentlig skulle – vores krop vokser ganske vist, og tidsmæssigt bliver vi ældre – men det lille barn vokser ikke, det forbliver at være et lille barn.

Det betyder at jo mere vi “vokser” op og bliver ældre, jo mere forskruet bliver vores forhold til verden – aldersforskellen mellem det lille barn vi har inden i os, og der hvor vi burde være nu – den er kæmpestor – vi kan slet ikke forholde os reelt til de ting vi oplever, alt det der sker omkring os – og det lille barn i os higer bare efter kærlighed og omsorg, og det gør det naturligvis på en barnlig måde – det kan ikke andet, det er ikke ældre – det blev forladt, ladt tilbage for mange år siden – og mange af os er kommet så langt væk fra vores barn – os selv – at vi slet ikke husker noget, eller har den fjerneste kontakt med os selv – vi vandrer bare hvileløst rundt som zombier på jagt efter det næste fix.

Det næste fix er alle de behov som barnet som lille ikke fik opfyldt og dækket, og forvridninger af samme – for jo ældre vi er blevet, jo mere drevne er vi blevet i at få vores behov dækket, vi er blevet rigtig gode til at narre og manipulerer mennesker for at få det vi ønsker – og det er jo naturligt nok, vi er jo nødt til at tilpasse os den måde man omgås hinanden på på de forskellige alderstrin – så der kommer både rygning, alkohol, sex osv. ind, og forskellige former for misbrug af samme – alt afhængigt af hvor forsømt og misrøgtet vores lille indre barn er.

Det afgørende for virkelig at begynde at bringe balance i tingene igen, er at begynde at tage sig af sig selv – det er virkelig at begynde at give kærlighed til det lille barn vi har inden i os – når vi først har fundet det – og så simpelthen arbejde os op igennem de behov som det stakkelse barn ikke har fået opfyldt og dækket – en stor faktor i denne forbindelse er blot at sætte sig og holde om det indre barn, give det omsorg og kærlighed, bare lade det sidde hos dig, lade det mærke dig, mærke din kærlighed til det – siden kan det være at snakke med det, lytte til det, trøste det på mental vis med viden og indsigt – du skal huske på at der ingen forskel er på dit indre barn og så et barn i fysisk udgave – det har nøjagtig samme behov for følelsesmæssig og mental støtte og kærlighed.

Rent fysisk set betyder det at du skal kigge på hvad der giver dig glæde i dit liv, hvad det er du virkelig inderst inde har lyst til, hvad det er der giver dig energi og velvære – i den forbindelse kan det være en hjælp at kigge tilbage på hvad du kunne li’ som barn, og tage udgangspunkt i det – det er ikke sikkert at du i dag vil finde den samme glæde i det, men så har du fundet ud af det, og måske i samme åndræt fået en idé om hvad det ellers kunne være – det kan også være du skal tænke helt nye tanker, lade dig inspirere af hvad andre gør – og jeg sagde inspirerehusk at lytte til dig selv, føl efter om det virkelig er noget du har lyst til.

Og inden længe vil du faktisk mærke øget velvære og indre ro, og du vil opdage at dit indre barn faktisk “vokser” og bliver mere rolig – dit EGO formindskes – og du opnår en bedre og højere indre harmoni – du bliver bedre til at takle de ting du møder i hverdagen og livet, og det hele begynder at udvikle sig positivt og gå fremad 🙂

Med tiden vil du mærke at dit indre barn er vokset op til hvor du er nu, og at dit EGO samtidig er formindsket ned til samme niveau – og du vil føle en sammensmeltning af alle tre dele – dit indre barn – dig – og dit EGO.

Jammen så er mit EGO der jo stadigvæk ??

Ja, ellers var du ikke her på denne planet på dette udviklingstrin – nu er dit EGO blot nået ned på sit reelle stade, det er ikke overopblæst – det er der hvor du er nu i din udvikling som “menneske” på vej mod at blive et alkærligt væsen – du har nu det EGO som passer til dit udviklingstrin, med dertilhørende manglende kærlig og human udvikling, såvel tanke som følelse.

Det det vil betyde for dig er en indre ro, en indre accept af hvem du er, hvor du er, og hvor du er på vej hen – for du vil ikke føle den splittelse som du tidligere følte – det at være “tre” – dit indre barn, dig, og dit EGO – du vil føle dig ét med dig selv, og det vil virkelig være et skelsættende punkt i dit liv, for fra da af vil du virkelig føle at tingene går i den rigtige retning 🙂

De filtre gennem hvilke vi oplever livet

Written by Carsten on . Posted in Generelt

Hvor er vi forskellige – hvor er vores livsoplevelse og livsopfattelse subjektiv – men Martinus siger jo også at intet som helst ud over genstanden for observation er objektiv – intet – alt andet er subjektivt – oplevet gennem filter – vores filter – et filter dannet på baggrund af vore samlede livsoplevelser.

Tænk sig hvis jeg vil afsende noget som er orange, og mit filter allerede har farvet det gult i stedet for – og tænk sig hvis det møder et filter som er farvet blåt – så ender vi med en helt tredje farve – nemlig grøn – er det så sært at kommunikation kan være noget af en opgave ??

Kan min orange nogensinde blive modtaget og opfattet som min orange ??

Nej, det vil den aldrig helt kunne – al oplevelse er individuel – der vil altid være en lille nuance – vi kan godt stå og kigge på den samme farve og blive enige om at den er inden for farveskalaen hvor vi begge to vil kalde den orange – men for den ene af os kan den godt være lidt mørkere, og måske for den anden lidt lysere – vi vil aldrig helt kunne opleve det samme – for oplevelsen sker inden i os – og en oplevelse kan aldrig være det samme som det som er – netop fordi det er en oplevelse af det som er.

Og tænk sig hvis det hele får et “farvestænk” fordi vi som mødes er soulmates – altså bærer en dybere forbindelse som rækker tilbage i tidligere liv – en forbindelse som langt fra behøver at være så rosenrød som den gerne fremstilles at være – hvor står vi hvis der er benhård karma, masser af uafklarede ting os imellem fra tidligere liv – det kan nok være at min orange begynder at se noget mere grødet ud, og mere ligner brun fordi der nu er kommet lidt rødt i også.

Jeg kan stå inde for at dette mix ikke er det nemmeste kommunikationsmæssigt set – hold da op hvor kan ting nemt gå galt – det er ligesom at vade rundt i et minefelt samtidig med at der er jordskælv – hvor stor er risikoen mon lige for at trigge en mine i sådan en situation ?? 😉

Det gælder virkelig om at holde på hat og briller – og virkelig arbejde på at lære hinanden at kende – hele tiden spørge ind til hvad definitionen er for det/de brugte ord som man ikke lige forstod – det gælder virkelig på alle mulige måder om at samarbejde, virkelig at lægge sit EGO fuldstændigt væk – men det der virkelig kan være den sværeste opgave, det er alle de følelser der er involveret – for det er jo dem der får os til at reagere irrationelt – dem der får os til at reagere på noget som reelt set ikke er der når vi kigger nærmere efter – og for soulmates kan det betyde at man sidder lige over for den der “er skyld i” at man har oplevet den smerte som man reagerer på, som så meget naturligt kan være med til at forstærke reaktionen yderligere.

Kan vi finde det samme sted på farveskalaen hvor vi begge oplever farven som orange ??

Ja – men det kræver virkelig en indsats – både omkring ens egen personlige udvikling – man er virkelig nødt til at arbejde med sine skyggesider – for det er jo dem der har været medvirkende årsag til at alle farver ser brune ud – og så det at være to – det skal man naturligvis altid, men for soulmates med karma i den hårde ende af skalaen, kan det virkelig være et område som også skal kigges meget skarpt på.

Kommer vi ud på den anden side ??

Det er min bøn 🙂

Bevidste beslutninger

Written by Carsten on . Posted in Generelt

Vi træffer så ufattelig mange beslutninger på automatpilot – en automatpilot der kører på gamle traumer, samt gamle og nyere oplevelser af enhver art som på en eller anden måde “bekræfter” og cementerer vores opfattelse af livet og det det byder os – alt sammen noget der er med til at skabe det filter vi ser verden igennem, og det grundlag vi dermed træffer vores beslutninger på.

En automatpilot der er bygget op af en masse mere eller mindre trælse følelser og tankemønstre – følelser og tanker som vi hele tiden nedgører os selv med, hele tiden fortæller os selv at vi ikke er gode nok, og hele tiden fortæller os selv at vi ikke fortjener kærlighed.

Hvor gode beslutninger kan vi lige træffe på den baggrund, hvor mange af de beslutninger vi vil træffe vil føre til succes, hvor mange vil føre til glæde, hvor mange vil føre til at vi synes at livet er dejligt – noget der er værd at leve – noget der giver os lyst til at leve – noget der giver os livskraft og overskud ??

Jeg er ked af at sige det, men det blir altså ikke så mange af dem som vi håber på..

Og hvad så ??

Ja, så får vi endnu engang føde til den dårlige cyklus der fortæller os at vi ikke er gode nok, ikke kan noget somhelst, ikke duer til noget somhelst, og aldrig vil få succes med noget af det vi foretager os – som så igen tager glæden og lysten til livet fra os – og sådan kan det hele så køre i ring igen og igen – lige ind til den dag vi begynder at få sagt fra.

Da begynder det hele pludseligt at se anderledes ud – for da får vi øje på hvad vi absolut ikke kan li’ – og derefter følger indsigten i hvad vi så kan li’ i stedet for – jeg siger ikke at den kommer lige med det samme, for det er slet ikke sikkert – der kan godt gå noget tid, for nu har vi jo levet i det andet så længe så vi måske helt har glemt hvem vi selv er, og hvad vi egentlig selv har lyst til.

Men én ting er sikkert – Det kommer 🙂

Og når det så kommer, at vi ved hvad det faktisk er vi har lyst til, så kan vi begynde at se verden i et helt andet lys, og se alle de ting vi oplever i et helt andet lys – for nu kan vi begynde at vælge – vælge hvad vi faktisk har lyst til, og og hvad vi ikke har lyst til – og det er jo en herlig ting 🙂

Og inden vi får set os om, så står de situationer vi skal træffe beslutninger i, lige pludselig meget klarere – som om vi har fået nogle skarpere briller på, nogle med lidt mere styrke i – nogle som gør at vi ser mere klart.

Men hvad er der sket ??

Vi er blevet mere bevidste – bevidste om hvem vi er og hvad vi har lyst til – og dermed kan vi træffe bevidste beslutninger – beslutninger som vi træffer ud fra hvem vi er og hvad vi har lyst til – beslutninger som med tiden ikke kan undgå at gøre os glade – give os overskud og lyst til livet – også selvom resultatet ikke blev til den forhåbede lykke – for bare det at føle at man er med i sit liv, at man begynder selv at være med til at styre det, træffe beslutninger i det, vælge retning – det gir faktisk en utrolig dejlig følelse i sig selv 🙂

Vi er ikke vores krop

Written by Carsten on . Posted in Generelt

Det er sjovt den måde hvorpå vi definerer liv, hvad vi betragter som liv, og hvad vi ikke betragter som liv – og den måde vi betragter det vi betragter som liv, som forskellige former for liv, at det er meget separate og adskilte former for liv – uden ligeværd.

Og intet kan være mere fejlagtigt – Martinus beskriver det så godt i sin bog Logik, kap. 26, side 76 i slutningen af sidste afsnit, og side 77, sidste afsnit:

…Deres Livsprincip er det samme, men dets Udfoldelse foregaar i forskellige Variationer hos de nævnte Væsener. Og det, vi i den daglige Tilværelse kalder Artsforskel mellem de levende Væsener, udtrykker saaledes ikke nogen som helst Artsforskel, men er derimod kun Udtryk for den særlige Variation af Livsprincippet, der kommer til Udtryk gennem dette eller hint paagældende Væsen, der er Genstand for vor Observation eller Iagttagelse. Løven har saaledes sin Maade at udtrykke sig paa, og Lammet har sin, Planten har sin, og Mennesket har sin. De levende Væsener har alle hver deres særlige Maade at udtrykke eller manifestere deres specielle Sejr over Tilværelsen paa.

Men gør det nogen Forskel, at Variationen i Livsevnens Udfoldelse er saa stor mellem det “Noget”, vi kalder “Menneske”, og et andet “Noget”, der udfolder Livsevnen, at dette sidste “Noget” ikke behøver at have “Hænder” eller “Fødder”, ja, ikke engang behøver at have “øjne” eller paa anden maade blot tilnærmelsesvis i Legemshenseende behøver at ligne et Menneske for at manifestere sig? – Er det ikke, trods dette, ligesaa godt fremtrædende som et levende Væsen som Mennesket? – Forskellen er jo blot denne, at det er Specialist i Udfoldelsen af en anden Variation af Livsevnen end Mennesket, en Variation hvor den menneskelige Legemsform ikke er nødvendig, ja, ligefrem umulig. – Men hvad skal vel ogsaa Syersken med Smedens Forhammer? – Og hvad skal Klaverirtuosen med Tømmerens Økse? Og hvad skal en Regnorm med et Menneskelegeme? – De levende Væseners Legemer er kun Redskaber for Muliggørelsen af Udfoldelsen af  den særlige Variation af Livsprincippet, de hver især har til Speciale. De samme Væseners ydre Udseende er altsaa ikke Udtryk for den virkelige Væsenkærne, det virkelige guddommelige “Noget”, der udfolder Livsevnen. Det, vi kalder “Menneske”, det, vi kalder “Dyr”, det, vi kalder en “Fugl”, eller det, vi kalder en “Fisk”, er saaledes i Virkeligheden ikke det guddommelige “Noget”, “Jeg’et” eller Væsenkærnen, men kun dennes Udfoldelsesredskab. “Mennesket” saavel som “Dyret”, ” Fuglen”, “Fisken”, “Planten” o. s. v. er udgørende Redskaber, hver især konstrueret specielt til Muliggørelsen af hver sin særlige Variation af Livsprincippets Udfoldelse. Og dette er saaledes Aasagen til de levende Væseners Legemers indbyrdes store Forskelligartethed.

Vi er åndelige væsener der for tiden oplever i den fysiske verden, og det har ingen betydning om vi har det ene eller det andet udtryk, om vi har det ene eller det andet udseende, den ene eller den anden krop – vi er alle samme åndelige væsner der oplever livet i den fysiske verden – blot på forskellige måder.

Det svarer til at når vi i barndommen leger hund, kat eller et andet dyr, og endda har dragter at udklæde os i så vi ligner et “rigtigt” dyr – eller når vi på scenen på teatret udklæder os som forskellige mennesker, både som mand og som kvinde, som prins og prinsesse og sågar udklæder os som træer og blomster, eller som månen eller solen – og samtidig prøver at indleve os i “deres” verden, og hvordan det må være.

Dette er blot en sekundær og tænkt oplevelse – hvorimod livet er en primær oplevet tilstand, hvor vi prøver at opleve livet som både “planter” og “træer”, som “dyr” og “mennesker” – og på egen hånd oplever den fysiske verden gennem deres sanser, deres oplevelsesevne, den særlige måde de oplever livet på.

Så på den måde bliver det tydeligt at der ikke findes forskellige former for liv, men kun forskellige udtryksformer for liv – der findes kun én form for liv, som udtrykker sig på mange forskellige måder.

Og dermed bliver forbundetheden med hinanden også tydelig – vi er et hold der spiller livets teater, vi har hver vores rolle, vi spiller hver vores del – men vi er i udspringet fuldstændig ens – nøjagtig som når vi “mennesker” spiller et teaterstykke på en scene for andre “mennesker”, og hvor vi hver især har vores helt særlige rolle, med hver vores helt særlige kendetegn.

Vi er allesammen udtryk for den samme form for liv, blot udtrykt på forskellige måder – og er dermed alle ligeværdigt liv – som livsform er vi alle ligeværdige, uanset om vi er “plante”, “dyr” eller “menneske” – der er ingen forskel – vi er allesammen den samme form for liv, der blot oplever på vidt forskellige måder.

Oplevelse af den fysiske verden er umulig uden viden om den ikke-fysiske verden

Written by Carsten on . Posted in Generelt

Vi kan umuligt opleve den fysiske verden som vores daglige liv foregår i, uden at vi ved at der eksisterer en ikke-fysisk åndelig verden – det kan simpelthen ikke lade sig gøre – den ikke-fysiske åndelige verden udgør vores baggrund for at vi kan opleve den fysiske verden.

Alt opleves på baggrund af dets modsætning, dets kontrast – vi kunne ikke opleve sort hvis det ikke var for hvid, du ville ikke kunne læse dette hvis jeg skrev med hvid skrift på hvid baggrund – vi ville ikke kunne opleve sorg hvis vi ikke kendte til glæde – vi ville ikke kunne opleve kulde hvis vi ikke kendte til varme – vi ville ikke kunne opleve noget som hårdt hvis vi ikke kendte til noget som oplevedes som blødt – og omvendt – alt eksisterer på baggrund af dets modsætning, dets kontrast, og kan ikke eksistere uden – alt eksisterer fordi det har en modsætning – vi ville ikke kunne opleve en fysisk verden hvis det ikke var for en ikke-fysisk verden.

Vi kan på ingen måde genkende en ting hvis vi ikke kender dens modsætning – vi kan på ingen måde opleve nogle af de før beskrevne ting hvis det ikke var fordi vi kendte deres modsætning – vi ville ikke kunne opleve den fysiske verden hvis vi ikke kendte til en ikke-fysisk verden – det ville ikke kunne lade sig gøre – intet kan opleves uden dets modsætning – intet kan opleves uden dets kontrast – ting eksistere i kraft af deres kontrast.

Alt veksler hele tiden mellem dets modsætning, og kan ikke eksistere uden – og det gør at alt viser sig som liv i forvandling, liv under stadig forandring – hele tiden bevægende sig mellem de to kontraster, og det gør at selve det vi opfatter som livet og døden, blot er en skiften mellem en fysisk og en ikke-fysisk oplevelse – lige nu oplever vi i den fysiske verden – når vi “dør” oplever vi i den ikke-fysiske verden – intet kan eksistere uden dets kontrast – den fysiske verden kan ikke eksistere uden den ikke-fysiske verden – og dermed eksistere det vi opfatter som “døden” slet ikke – det er blot en skiften mellem to forskellige oplevelsestilstande – fysisk og ikke-fysisk.

Og det viser så at der er ånd bag alt, der er bevidsthed bag alt, der er liv bag alt – der findes intet dødt – der findes kun liv – et liv i stadig forandring mellem to kontraster.