Select Page

Vi træffer så ufattelig mange beslutninger på automatpilot – en automatpilot der kører på gamle traumer, samt gamle og nyere oplevelser af enhver art som på en eller anden måde “bekræfter” og cementerer vores opfattelse af livet og det det byder os – alt sammen noget der er med til at skabe det filter vi ser verden igennem, og det grundlag vi dermed træffer vores beslutninger på.

En automatpilot der er bygget op af en masse mere eller mindre trælse følelser og tankemønstre – følelser og tanker som vi hele tiden nedgører os selv med, hele tiden fortæller os selv at vi ikke er gode nok, og hele tiden fortæller os selv at vi ikke fortjener kærlighed.

Hvor gode beslutninger kan vi lige træffe på den baggrund, hvor mange af de beslutninger vi vil træffe vil føre til succes, hvor mange vil føre til glæde, hvor mange vil føre til at vi synes at livet er dejligt – noget der er værd at leve – noget der giver os lyst til at leve – noget der giver os livskraft og overskud ??

Jeg er ked af at sige det, men det blir altså ikke så mange af dem som vi håber på..

Og hvad så ??

Ja, så får vi endnu engang føde til den dårlige cyklus der fortæller os at vi ikke er gode nok, ikke kan noget somhelst, ikke duer til noget somhelst, og aldrig vil få succes med noget af det vi foretager os – som så igen tager glæden og lysten til livet fra os – og sådan kan det hele så køre i ring igen og igen – lige ind til den dag vi begynder at få sagt fra.

Da begynder det hele pludseligt at se anderledes ud – for da får vi øje på hvad vi absolut ikke kan li’ – og derefter følger indsigten i hvad vi så kan li’ i stedet for – jeg siger ikke at den kommer lige med det samme, for det er slet ikke sikkert – der kan godt gå noget tid, for nu har vi jo levet i det andet så længe så vi måske helt har glemt hvem vi selv er, og hvad vi egentlig selv har lyst til.

Men én ting er sikkert – Det kommer 🙂

Og når det så kommer, at vi ved hvad det faktisk er vi har lyst til, så kan vi begynde at se verden i et helt andet lys, og se alle de ting vi oplever i et helt andet lys – for nu kan vi begynde at vælge – vælge hvad vi faktisk har lyst til, og og hvad vi ikke har lyst til – og det er jo en herlig ting 🙂

Og inden vi får set os om, så står de situationer vi skal træffe beslutninger i, lige pludselig meget klarere – som om vi har fået nogle skarpere briller på, nogle med lidt mere styrke i – nogle som gør at vi ser mere klart.

Men hvad er der sket ??

Vi er blevet mere bevidste – bevidste om hvem vi er og hvad vi har lyst til – og dermed kan vi træffe bevidste beslutninger – beslutninger som vi træffer ud fra hvem vi er og hvad vi har lyst til – beslutninger som med tiden ikke kan undgå at gøre os glade – give os overskud og lyst til livet – også selvom resultatet ikke blev til den forhåbede lykke – for bare det at føle at man er med i sit liv, at man begynder selv at være med til at styre det, træffe beslutninger i det, vælge retning – det gir faktisk en utrolig dejlig følelse i sig selv 🙂