Select Page

Well, spæd og spæd er nu nok så meget sagt, da jeg har snust til astrologien flere gange gennem mit liv, og læst nogle bøger om det også, og for 12 år siden nok, fået lagt et horoskop på Sri Lanka 🙂

Jeg læste tilbage i 2005 bogen Din indre stjernehimmel af Steven Forrest, og var meget positiv over den, men fik så læst nogle andre bøger efterfølgende som var meget firkantede og ufleksible i deres syn på astrologien, meget fastlåste, der var ikke plads til forandring, så derfor smed jeg det fra mig igen.

Jeg mødte så astrologien igen i 2009 da jeg tog foredragsholder/underviseruddannelsen på Kosmos Center, idet min hovedopgave blev at holde et 50min foredrag om Alice Bailey, som bl.a. har “lagt navn til” esoterisk astrologi.

Samtidig mødte jeg min soulmate Mette, som brænder meget for astrologien, men i en mere udviklingspræget udgave end den jeg havde mødt – og der vækkes min interesse lidt igen, dog ikke mere end til at jeg interesseret lytter til hvad hun fortæller, men det bider sig ikke rigtigt fast.

Jeg var så på messe her i starten af 2010 hvor jeg fik en lille prøvetid på 20min, og her snakker vi igen udviklingsastrologi – og så var jeg tændt, for der var virkelig noget der, det var imponerende hvad hun kunne se og fortælle, og flere ting i samklang med hvad jeg havde fået at vide ved clairvoyancer.

Så jeg bestilte hurtigt en fuld to-timers gennemgang med et lille kig på hvad tiden foran mig kunne byde på også – og så var jeg klar til at tage hul på astrologien igen, og denne gang fik jeg fat i de rigtige bøger 🙂

Så nu læser jeg astrologi ifølge Claus Houlberg, og det er virkelig for mig noget der giver mening, og i den forbindelse kan jeg varmt anbefale de Radio Lotus udsendelser han lavede tilbage i 80’erne om astrologi, 42 stk. tror jeg det er + en masse bøger også 🙂