Det post-faktuelle samfunds hensigt

Written by Carsten on . Posted in Betragtninger

Mange tænker måske, at det er da helt for galt, at man ikke kan stole på noget som helst mere. At det meste der bliver sagt af eks. politikere ikke kan tages for gode varer, at man altid må forvente, at det ér eller bliver nok ikke helt som de har sagt det. Eller faktisk i mange tilfælde ér eller bliver slet ikke, som de har sagt det.

Vi ser det hele vejen rundt. Falske nyheder; Hvor kom den nu fra?

Så medierne, dem der skulle forestille at give os et blik af verden, som den ser ud lige nu, kan vi heller ikke stole på mere. Og det er også blivet meget tydeligt, at mange virksomheder kan vi heller ikke stole på mere. Mange er taget i karteldannelse og prismanipuleringer. Andre er taget i direkte svindel og fusk med deres produkter. Madsvindel, pynt eller falskning er blevet noget af det helt store. En efterforsker i Italien har udtalt, at mafien tjener mange flere penge på “mad-falsk” end på at sælge kokain.

Det siger da i den grad ikke så lidt :-O

Men hvorfor er det nu lige at det står så galt til med det hele?

Det skal vi op i et mere kosmisk, et mere overordnet perspektiv for at forstå. Vi skal op og se på det i et “jord-perspektiv”, vi skal se det i et menneskeheds- samt menneskeperspektiv. Vi skal se det fra en overordnet udviklingssynsvinkel for menneskeheden som sådan og det enkelte, individuelle menneske. Og det er særligt det sidste vi skal lægge mærke til; Det individuelle menneske.

For det er der det bliver helt tydeligt hvorfor, at tingenes tilstand er som de er. Det handler nemlig og det individuelle menneskes udvikling; faktisk helt konkret udviklingen af det individuelle i mennesket.

Vi kommer fra en lang epoke af tro. Måske er et bedre ord at bruge; Autoritetstro. Vi har en meget lang epoke bag os, men også stadig omkring os. Vi er faktisk stadig i den, om dog vi er i slutningen af den. Mange har bevæget sig ud over kanten af den og svæver nu i et slags ingenmandsland, hvor de ikke længere ved hvad de skal tro på. Og verden af i dag viser i den grad, at det er sådan det er. Konstant møder vi den ene såkaldte ekspert efter den anden, og det ville jo som sådan også være fint nok; Hvis bare de var enige!?

Men det er de jo ikke. Alle taler de i øst og vest om den samme ting – og gerne i munden på hinanden, så ingen kan høre hvad der reelt bliver sagt. De taler om den fuldstændigt samme ting, men med direkte modsatte meninger. Så ja, verden er af lave, hvad skal vi da mon stole på?

Ja, man kun jo lidt kækt sige; At vi kan da stole på, at vi ikke kan stole på noget som helst 😉

Og rent faktisk er det meningen med det hele. Meningen med hele dette cirkus af meningsforvirring. I ikke så meget gamle dage, var en ekspert stadig en der havde en mangeårig erfarring fra sit område, og med stor sikkerhed kunne udtale sig om tingene. Men sådan er det bestemt ikke længere. Faktisk lytter de fleste end ikke til dem mere. Og faktisk er en del af disse eksperter også taget i at fuske med resultaterne. Så hvad kan vi reelt stole på nu?

Ingenting.

Og det er fuldstændig meningen med det hele. Vi kommer fra en tros-tilstand og bevæger os mod en videns-tilstand, hvilket betyder, at vi ikke længere blot og bar kan tro på hvad andre siger; End ikke dem som vitterligt har erfaringen på området og rent faktisk ved hvordan tingene er og hænger sammen. Vi må selv vide det hele. Vi må selv være dem der har erfaringen og dermed virkeligt ved, at det er sådan det er, ved, at det virkeligt er sådan tingene hænger sammen.

I bund og grund kan man sige at det handler om autoritet, at autoriteten må hjem hvor den hører til; Nemlig hos os selv. Hvordan kan vi ellers vide noget med usvigelig sikkerhed? Nej vel, komplet umuligt. Vi må selv erfare det. Vi må selv opleve det. Vi må selv vide det. Men hvordan kommer vi dertil, hvis vi har ydre autoriteter, der fortæller hvordan det hele er og skal være. Hvordan kommer vi dertil, at vi selv begynder at søge efter de rigtige svar; Søger efter sandheden?

Det gør vi kun ved at opleve at vi ikke kan stole på noget som helst af hvad der bliver sagt omkring os. Intet som helst. Det er det eneste, eller rettere, det er irritationen over ikke at kunne stole på noget som helst, som får os til at begynde at søge sandheden. For ingen kan i længere tid holde ud ikke at vide hvad der er op og ned, vide hvad de skal eller kan forholde sig til. Hvad der vitterligt er sandhed, og som vi dermed kan bygge vort liv sikkert på.

For at opsummere, så handler det post-faktuelle samfund om, at vi skal lære at blive vores egen indre autoritet. Vi skal hver især helt selv lære livet og sandheden at kende. Vi skal blive individuelle, frie væsener der ved og som træffer selvstændige, frie og uafhængige valg baseret på faktuel viden og ikke fake-news 🙂

Trackback from your site.

Leave a comment