Hvad har de to ting så lige med hinanden at gøre ??
EGO’et og dit såkaldte indre barn, har faktisk rigtig mange ting med hinanden at gøre – de lever faktisk i kraft af hinanden – jo mindre dit indre barn er, jo større er dit EGO – men de er ikke på den måde adskilte, de er ét og samme, men som udtryk ser de ud som om de har forskelligt ophav, men det er ikke rigtigt, og det kan narre – det skal ses som at EGO’et er dit barn set gennem et forstørrelsesglas, og omvendt – de er skaleret i forhold til dig, dit center – de har et nøjagtigt forhold til hinanden, den forskel der er i faktorstørrelse fra dit indre barn og op til dig, den samme faktorstørrelsesforskel er der mellem dig og op til dit EGO – og det betyder at jo mere dit indre barn vokser op, jo mere mindskes dit EGO tilsvarende.
Hvis vi tager et rigtigt og virkeligt lille barn, så har det ikke så mange udtryksmuligheder fordi det ikke har den sproglige udvikling med sig, og det har heller ikke begreb om sine egne tanker og følelser – derfor bliver dets udtryks- og reaktionsmuligheder begrænset til mere dyrelignende arter, såsom klynk og gråd, eller mere hidsige og agressive udtryk, afhængigt af hvor længe barnet har forsøgt at give udtryk for sit behov uden at få det opfyldt.
Og når så barnet får opfyldt og dækket sit behov, så bliver det stille igen – det bliver glad og roligt – og nøjagtigt ligeså er det med EGO’et – det fungerer nøjagtigt som det lille barn – fordi det er det lille barn – det lille barn da det virkeligt var lille og ikke fik den kærlighed og omsorg det havde brug for, ikke fik sine behov opfyldt og dækket, ikke blev hørt når det skreg på hjælp, ikke fik mad når det var sulten – og sådan er der rigtig mange måder hvorpå det lille barn kan føle sig svigtet og forladt, og ikke vokser som det egentlig skulle – vores krop vokser ganske vist, og tidsmæssigt bliver vi ældre – men det lille barn vokser ikke, det forbliver at være et lille barn.
Det betyder at jo mere vi “vokser” op og bliver ældre, jo mere forskruet bliver vores forhold til verden – aldersforskellen mellem det lille barn vi har inden i os, og der hvor vi burde være nu – den er kæmpestor – vi kan slet ikke forholde os reelt til de ting vi oplever, alt det der sker omkring os – og det lille barn i os higer bare efter kærlighed og omsorg, og det gør det naturligvis på en barnlig måde – det kan ikke andet, det er ikke ældre – det blev forladt, ladt tilbage for mange år siden – og mange af os er kommet så langt væk fra vores barn – os selv – at vi slet ikke husker noget, eller har den fjerneste kontakt med os selv – vi vandrer bare hvileløst rundt som zombier på jagt efter det næste fix.
Det næste fix er alle de behov som barnet som lille ikke fik opfyldt og dækket, og forvridninger af samme – for jo ældre vi er blevet, jo mere drevne er vi blevet i at få vores behov dækket, vi er blevet rigtig gode til at narre og manipulerer mennesker for at få det vi ønsker – og det er jo naturligt nok, vi er jo nødt til at tilpasse os den måde man omgås hinanden på på de forskellige alderstrin – så der kommer både rygning, alkohol, sex osv. ind, og forskellige former for misbrug af samme – alt afhængigt af hvor forsømt og misrøgtet vores lille indre barn er.
Det afgørende for virkelig at begynde at bringe balance i tingene igen, er at begynde at tage sig af sig selv – det er virkelig at begynde at give kærlighed til det lille barn vi har inden i os – når vi først har fundet det – og så simpelthen arbejde os op igennem de behov som det stakkelse barn ikke har fået opfyldt og dækket – en stor faktor i denne forbindelse er blot at sætte sig og holde om det indre barn, give det omsorg og kærlighed, bare lade det sidde hos dig, lade det mærke dig, mærke din kærlighed til det – siden kan det være at snakke med det, lytte til det, trøste det på mental vis med viden og indsigt – du skal huske på at der ingen forskel er på dit indre barn og så et barn i fysisk udgave – det har nøjagtig samme behov for følelsesmæssig og mental støtte og kærlighed.
Rent fysisk set betyder det at du skal kigge på hvad der giver dig glæde i dit liv, hvad det er du virkelig inderst inde har lyst til, hvad det er der giver dig energi og velvære – i den forbindelse kan det være en hjælp at kigge tilbage på hvad du kunne li’ som barn, og tage udgangspunkt i det – det er ikke sikkert at du i dag vil finde den samme glæde i det, men så har du fundet ud af det, og måske i samme åndræt fået en idé om hvad det ellers kunne være – det kan også være du skal tænke helt nye tanker, lade dig inspirere af hvad andre gør – og jeg sagde inspirere – husk at lytte til dig selv, føl efter om det virkelig er noget du har lyst til.
Og inden længe vil du faktisk mærke øget velvære og indre ro, og du vil opdage at dit indre barn faktisk “vokser” og bliver mere rolig – dit EGO formindskes – og du opnår en bedre og højere indre harmoni – du bliver bedre til at takle de ting du møder i hverdagen og livet, og det hele begynder at udvikle sig positivt og gå fremad 🙂
Med tiden vil du mærke at dit indre barn er vokset op til hvor du er nu, og at dit EGO samtidig er formindsket ned til samme niveau – og du vil føle en sammensmeltning af alle tre dele – dit indre barn – dig – og dit EGO.
Jammen så er mit EGO der jo stadigvæk ??
Ja, ellers var du ikke her på denne planet på dette udviklingstrin – nu er dit EGO blot nået ned på sit reelle stade, det er ikke overopblæst – det er der hvor du er nu i din udvikling som “menneske” på vej mod at blive et alkærligt væsen – du har nu det EGO som passer til dit udviklingstrin, med dertilhørende manglende kærlig og human udvikling, såvel tanke som følelse.
Det det vil betyde for dig er en indre ro, en indre accept af hvem du er, hvor du er, og hvor du er på vej hen – for du vil ikke føle den splittelse som du tidligere følte – det at være “tre” – dit indre barn, dig, og dit EGO – du vil føle dig ét med dig selv, og det vil virkelig være et skelsættende punkt i dit liv, for fra da af vil du virkelig føle at tingene går i den rigtige retning 🙂