Select Page

For at forstå hvorfor tålmodighed er en falsk følelse skal vi kigge på dens modsætning – utålmodig, det ikke at være tålmodig – for ved at analysere hvad utålmodighed er, og hvor det stammer fra, da bliver det tydeligt at tålmodighed er en falsk følelse – en følelse afledt af noget andet.

Vi kan alle blive enige om at utålmodighed er en frustrerende følelse at stå med, fordi vi ikke får opfyldt det “behov” som vi så brændende ønsker at få opfyldt, og at tålmodighed som er den modsatte følelse derfor må være det vi skal stræbe efter – den følelse som samtidig skal fjerne den ledsagende følelse – frustration – men intet kan være mere forkert.

For nok kan du måske “genvinde” din tålmodighed i forhold til det “behov” du står med lige nu, men hvad med det næste, og det næste, og det næste, og… – og spørgsmålet er jo også styken af den utålmodighed, og den frustration det afføder – hvad skal der til for at bringe den under kontrol ??

Som vi opfatter utålmodighed, så tror vi at løsningen er af fysisk karakter, at vi bare lige skal ha’ det eller det “behov” dækket – og det er ganske rigtigt at det 99% af tiden er af fysisk karakter det vi mener vi har “behov” for – men det gør det jo ikke pr. definition til sandhed – og hvor kommer sætningen fra – “Du er da også altid så utålmodig” – vidner den ikke om at utålmodighed er af en anden karakter end fysisk, at den netop har rod i en indre tilstand, at den ikke bare lige kan fjernes med den eller den opfyldes af det eller det fysiske “behov” ??

For er sandheden ikke netop den at følelsen af utålmodighed stikker langt dybere end den blotte opfyldelse af fysiske behov – som en uudslukkelig tørst der bare hele tiden vil ha’ mere af et eller andet – når det ene “behov” er opfyldt opstår det næste, og det forsætter i én uendelighed ..

Men hvis vi graver et spadestik dybere, kommer vi ned til en følelse af ikke at få det vi mener os berettiget til, en følelse af måske at blive forfordelt, at en anden får det vi skulle ha’ haft, at der måske slet ikke bliver noget tilbage til os – til mig – til dig – og det er jo en grim tanke, tænk hvis der ikke blev noget tilbage til os ??

Men det interessante er jo at det bunder i manglende tillid, tillid til at vi nok skal få det vi har behov for  – virkeligt behov for – ikke bare en ny bil, et nyt fjernsyn, B&O naturligvis, eller at vi bor på den “rigtige” adresse i den “rigtige” del af byen, osv. – listen er alenlang over fysiske “behov” som vi mener vi skal have opfyldt for at vi kan leve og være til, for at vi kan leve et dejligt lykkeligt og trygt liv.

Men det hele bunder i manglende tillid, manglende tillid til livet, og til at livet faktisk er godt, og at det kun vil os det godt – utålmodighed er først noget der kommer nogle lag længere oppe i kæden, og som skjuler en meget dybere sandhed – en sandhed som fortæller at hvis du arbejder på din tillid til livet, tillid til at du nok skal få det du virkelig har behov for, alt det som ingen kan undvære – mad, et hjem, og de helt særlige ting som skal til for at du kan føle livskvalitet, føle indhold og glæde i livet – det kan være et særligt behov for at udtrykke dig kunstnerisk, eller at arbejde indenfor et helt bestemt fagområde, det kan være mange ting – men én ting er helt sikkert – dem skal livet nok give dig 🙂

Alt andet er blot manglende tillid i forklædning ..