Det ved jeg ikke – et sted på min vej – ligesom vi alle er på vores vej – hver vores vej – på vej mod at gøre os selv hele igen.
Nogle med veje hvor det nærmest er at betragte som at køre med gps, man køre stille og roligt frem uden større problemer til sit mål – livets endelige – den såkaldte “død” – andre veje minder måske mere om et Paris Dakar eller en bjergklatring, begge med bind for øjnene – og det kan jo unægteligt kun føre til “afveje” og “uheld”, kollisioner af enhver art, både fysisk og psykisk – og den tredje vej er en blandet vej, hvor man har en gps som til tider virker, og andre gange ikke – hver har vi vores skæbne – hver har vi vores vej i livet.
Det behøver ikke betyde at vi ikke er bevidste i livet og det der sker omkring os – det betyder blot at vi har skabt en skæbne som kræver lidt mere af os, måske til tider en hel del mere af os – Martinus siger også dette at vi kan have inkarnationer med koncentreret skæbne, altså liv med en meget forceret udvikling – liv med megen smerte og lidelse som er med til hurtigere at gøre os mere kærlige og humane.
Det er bestemt ikke lige sjovt at stå i et liv med koncentreret skæbne, eller et med meget små hvilepauser i – det kan til tider kræve mere end vi tror vi rummer, mere end vi tror vi kan holde til – og det mest fantastiske er at komme ud på den anden side af det, for pludselig står vi med et meget klarere syn på livet og de ting vi lige har oplevet – et syn som faktisk kan ændre hele vort syn på livet, og den måde vi opfatter det på – det svarer til at kravle op af et bjerg, der kan være skyer undervejs som gør opstigningen problematisk, og som kan give os sår og skrammer – men når vi så kommer op over skylaget eller det opløses, så har vi lige pludselig fået et meget mere fantastisk syn ud over dalen, vi kan se mere nu, en større helhed, og vi får en større forståelse af hvordan det hele hænger sammen.
Et af de vigtigste elementer i denne “opstigning” er at kunne stille sig selv et meget væsentligt spørgsmål – Hvorfor ??
Hvorfor sker de ting jeg oplever ?? – Hvad skal jeg lære af dem ??
Denne vinkel stiller dig og det oplevede i et helt andet lys end den gamle velkendte smertefulde offer-/martyriumstilstand, hvor du føler dig forfulgt af “uheld” og “uden skyld” – men du er ikke “offer”, du er ikke “uden skyld” – du har selv skabt din skæbne – og det er jo det herlige ved det hele, for da har du selv mulighed for at ændre på den, handle anderledes end du tidligere har gjort, og dermed skabe en mere behagelig fremtidig skæbne.
Spørgsmålet hvorfor ?? gør at du sætter dig selv lidt ud på sidelinien og kan observere dig selv og det oplevede med lidt mere objektive øjne, og dermed undersøge det hele lidt på afstand, prøve at finde ind til kernen – hvad er det jeg skal lære ?? – i starten er det måske ikke lige det nemmeste, men da du var et år var at gå heller ikke lige det nemmeste – det kræver øvelse – men du vil ret hurtigt se hvordan det du oplever ændrer karakter, at det du næstefter vil opleve af lignende art, ikke er helt så voldsomt igen, at det har aftaget lidt i styrke, for du har nu lært noget – du har ændret din skæbne til en mere behagelig en 🙂
Og det herlige ved det hele er at du får et mere afslappet forhold til livet – det begynder lige pludselig at give mening – du begynder lige pludselig at kunne se et formål med de ting der sker, og det du oplever – og du kan dermed begynde at lytte til det, aktivt deltage i dit liv, ændre vej alt efter hvor meget modstand eller medvind du oplever den pågældende vej du går, og dermed få et mere behageligt og glædesfyldt liv 🙂