Det der menes med overskriften, er at vi har så meget fokus på det at blive svigtet at vi glemmer at kigge efter om svigtet gemmer på noget som faktisk er værre end selve det at blive svigtet – det er naturligvis ikke rart at opleve et svigt, men selve svigtet kan faktisk dække over noget som giver en værre følgevirkning end oplevelsen af selve det at blive svigtet – og ja, kombinationen bliver så eftrerykkelig cementerende af det der ligger gemt bag svigtet ..
Lad mig forklare hvad jeg mener ..
I midten af femte klasse skiftede jeg skole, og kom over på en skole med lidt mere utilpassede børn, som nogle vil udtrykke det, børn som ikke havde det nemt derhjemme, hvilket kunne have mange årsager, men børn som på den baggrund var mere hårde, grove, gjorde oprør, og på deres egen måde skreg om opmærksomhed og kærlighed – nok allermest det sidste – og det er måske nøgleordet hvorfor jeg havnede sammen med dem ..
Men dette skift af skole betød at jeg mødte en ret brutal og rå verden, og hvor jeg endte som den lille der blev mobbet, tævet og forfulgt når lejligheden bød sig – og tro mig, helvede er ikke et eller andet mærkeligt sted under jorden eller i en anden dimension, det er lige her på jorden, lige midt iblandt os – for jeg levede i det, jeg levede i tre år i det, fra midten af femte klasse og frem til midten af ottende klasse – og man ser virkelig dyret og EGo’et direkte i øjnene i børnehøjde, der ser man det nærmest i renkultur – er der et svagt “dyr”, så slår de stærkere ned på det, og det forfølges og fordrives – nu havde jeg, og har vi mennesker ikke den mulighed, for at blive fordrevet og stikke af, for når vi er “parkeret” i en skole, så kan vi ikke bare lige slippe væk, men må stå og se til hvordan de andre “dyr” frådende kaster sig over en ..
Det er naturligvis ikke en rar oplevelse, men værre er at da jeg kommer grædende hjem fra skole, der som 10 årig, og fortæller mine forældre at jeg er blevet drillet og mobbet i skolen, får jeg at vide – “det er da din egen skyld, det har du da selv været udenom” – de mennesker som i hele verden står en tættest, og som man burde kunne stole på som “sine allierede”, dem som faktisk har ansvaret for os som børn, har ansvaret for at passe på os, har ansvaret for at vi har det godt, drage omsorg og sørge for at vi kan føle os trygge i en stor “styg” verden, nøjagtig ligesom de små dyreunger bliver passet på af deres dyreforældre, forsvaret med næb og klør – men sådan var det ikke her, og min historie er langt fra enestående, og faktisk heller ikke det som det handler om ..
En ting er at blive mobbet og få tæv, og så blive svigtet når man kommer grædende hjem til sine forældre, men værre er selve årsagen til at man blev mobbet, at selve den bliver undertrykt, og den faktisk bliver cementeret af svigtet – for i og med at man bliver svigtet på den måde, så giver ens forældre jo faktisk forfølgerne ret i deres grund for at mobbe og tæve én, og dermed får vi/jeg at vide at det er os/mig der er forkert på den – for jeg fik jo at vide at det var min egen skyld, og at det havde jeg da selv været ude om ..
Og det at selve årsagen bliver undertrykt kan resultere i langt flere smertelige livsforkrøblende følgevirkninger end selve svigtet, selve det at dem man faktisk burde kunne stole på, at de ikke var der – det gør jo som sådan “bare” at ens gennerelle tillid til mennesker lider et knæk – og ja, det er da slemt nok, men i det her tilfælde hvor der ikke er tale om fysiske overgreb af nogen art, så er det at selve årsagen til at jeg blev mobbet, at den blev undertrykt, faktisk værre, og særligt fordi det var mit udtryk, mig, der var udslagsgivende for selve mobningen, ikke at jeg opførte mig “dumt”, eller gjorde noget andet som jeg ikke burde have gjort ..
Jeg kom fra en skole hvor man åbenbart lærte mere af en eller anden grund, sandsynligvis fordi man på den skole jeg blevet overflyttet til, tog sig tid til at alle var med, og at der ikke blev “ladt nogen tilbage”, hvilket betød at jeg kom der og vidste mere end dem jeg kom i klasse med, og blev mobbet for det, jeg blev mobbet, tævet og forfulgt i tre år fordi jeg kom og vidste mere end dem jeg kom i klasse med, og fik prædikatet som “lille professor” og andre absolut ikke positivt mente “titler” – og hvorfor er det så så slemt ??
Det er det fordi, det at jeg blev mobbet på den baggrund, kommer hjem til mine forældre og får at vide at det er da min egen skyld – så giver de jo mine forfølgere ret, og indirekte fortæller de mig at jeg bare skal tie stille, hvilket også forstærkes ved deres egen udtalelse, da jeg ser at det heller ikke hjælper noget at sige noget, selvom de jo faktisk skulle være der for min skyld, og hjælpe og tage sig af mig – og det giver for mig at se en langt værre følgevirkning end det selve svigtet medfører, for jeg bliver jo undertryk i min egen udmelding på flere plan, uanset om det bliver ved den viden jeg har, eller om det bliver i forhold til de følelser jeg har i mig, og det virker for mig at se langt mere forkrøblende for ens livsudfoldelse end “blot” det at blive svigtet, overladt til sig selv – og ja, naturligvis kræver det en stærk psyke at blive overladt til sig selv, så man kan ikke pr. definition sige at det er som jeg fremstiller det her, og det er heller ikke det der er mit ønske med det, og ej heller at søge medynk eller lign., for alle de oplevelser jeg har været igennem, har jeg efterhånden et meget godt og afklaret forhold til 🙂
Det handler for mig langt mere om dybden i det her, at man når børn – og voksne for den sags skyld – bliver mobbet, at man husker lige at kigge en spadestik dybere og spørge, “hvorfor blev de mobbet?” – for det kan i mange tilfælde give værrere følgevirkninger end selve svigtet og mobningen – og i mit tilfælde har det betydet at jeg aldrig rigtig er kommet ud med min viden siden, selvom den i mange tilfælde har været nok så meget til hjælp, og jeg husker tydeligt i mine “nørd-dage” (år faktisk, fra jeg var 14 til jeg var 30), hvor jeg så de mest ubehjælpelige bøger der skulle forestille at lære mennesker om hvad en computer var, og hvordan de skulle forholde sig til den når den ikke gjorde som forventet, og særligt i forhold til nedbrud og lign., og jeg tog mange gange tilløb til at skrive noget som kunne forklare dem at verden faktisk ikke gik under, at der var mange muligheder for at redde deres dokumenter og anden vital data – men der skete ikke noget, jeg skrev ikke rigtig noget, selvom jeg vidste en masse som kunne gøre deres liv meget mere behagelige ..
Og hvor står jeg nu ?? – jeg står faktisk med andre bøger og artikler som gerne vil skrives, foredrag som gerne vil holdes, og det har jeg faktisk gjort i nogle år, nu handler det så blot om en anden viden jeg sidder inde med, og ikke tør formidle fordi jeg er opvokset med at jeg får tæsk, bliver mobbet, bliver udstødt, og indirekte får at vide at jeg skal tie stille, når jeg giver udtryk for noget jeg ved som kan hjælpe andre, gøre dem klogere på nogle ting, hjælpe dem videre i livet ..
Lige nu står jeg med den grundliggende kinesiologiuddannelse, jeg står med en akupressurteknik der kan løsne muskelspændinger og derved fjerne smerte, og bringe bevægelighed tilbage i led, jeg har en dyb viden og indsigt i sundhed og ernæring, både generelt og med udgangspunkt i min egen vandring med baggrund i Morbus Crohn og andre lidelser, en tidligere kærestes diabetes, samt diverse kurser hos afdøde Tue Gertsen og tre års egen-terapi og supervision hos samme, og jeg har en clairvoyant evne (klarfølelse) som læner sig op af samme område, hvor jeg føler fysiske og psykiske ubalancer og hvad der kan afhjælpe dem, jeg har evner for at heale og massere, og lave kombinationsbehandlinger på kryds og tværs af de forskellige evner, og jeg har via min egen personlige udvikling, både via kurser, terapi og særligt kinesiologien de sidste tre år, en dyb indsigt i mennesker, samspil og liv, mulighed for at give samtaleterapi også – og hvor meget bruger jeg det, hvor meget tør jeg give udtryk for ?? – ikke ret meget, kun når jeg bliver mødt direkte af nogle som har behov – hvorfor ?? – en grundliggende angst for mobning, tæv, udstødelse og isolation ..
Og jeg vil gerne igen lige fastslå at jeg ikke skriver dette for at få medynk eller lign., selvom det er en meget smertefuld historie, og en vandring som ikke er tilendebragt endnu – det er udelukkende skrevet på baggrund af den indsigt det har givet mig i at svigtet ikke altid er det værste man bliver udsat for, men at der nedenunder kan gemme sig noget som viser sig at have værre og mere langtrækkende konsekvenser for ens liv, og livsudfoldelse ..
Så kig lige et lag dybere når du står med en som har oplevet svigt – søg årsagen – og i det hele taget – søg _altid_ årsagen, det er der den rigtige heling finder sted 🙂