Vi må hylde det hele, uanset om vi synes det er godt eller dårligt, om det føles behageligt eller ubehageligt – der er ganske enkelt ikke anden vej.
Alt andet vil kun give os problemer af en eller anden art. Så snart vi har en eller anden holdning for eller imod eller vi har en vurdering af om det er godt eller dårligt, er vi pludselig i et forhold med det vi oplever. Vi bliver bundet til det og bliver i en eller anden grad en del af selve oplevelsen.
Men hvis vi virkelig ønsker os fred i vores liv, virkelig ønsker glæde og velbehag – så er der ingen anden vej end at give slip på det hele. Give slip på at have nogen holdning til om noget er godt eller skidt, behageligt eller ubehageligt. Det har intet med at gøre at være ligeglad med det hele – men handler om at være lige glad (læg mærke til at der er mellemrum mellem “lige” og “glad”). – Altså netop være i fred med tingene som de er.
De er jo nu engang også som de er, tingene og oplevelserne. Det kan vi ikke lave om på. De ting der sker, de oplevelser vi har. De er sket, de er oplevet. Men det vi kan gøre; vi kan ændre på vores forhold til dem. Vi kan vælge at afbryde forholdet til dem. Vi kan vælge ikke at være bundet af dem ved ikke at tillægge dem en eller anden værdi.
Det har heller ikke noget at gøre med bare at skulle finde sig i alt muligt eller være i selskab med mennesker som ikke er gode for os. Det handler om ikke at blive en del af den oplevelse vi har med dem og handle på om det er noget vi har lyst til eller ikke lyst til. Nogen vil så mene at det er at tillægge noget en værdi, men det er det ikke. Lige nu har jeg ikke lyst til et glas æblemost, men det havde jeg i går og det får jeg også om nogle dage igen, måske allerede senere i dag. Men jeg værdisætter det jo ikke fordi jeg ikke har lyst til det lige nu – jeg har bare ikke lyst lige nu. Og det samme gør sig gældende med alt hvad vi oplever – er det noget vi har lyst til eller er det ikke noget vi har lyst til.
Det det inderst inde handler om, det er ikke at forbinde sig med om det føles godt eller dårligt, om det føles behageligt eller ubehageligt. Vurderingen er fin nok til at tage bestik af om kogepladen er tændt eller om den ikke er og så handle ud fra det. Skulle du så opdage at kogepladen er tændt og at den er for varm, så handler det bare om at flytte hånden og det vigtigste derefter; At flytte fokus.
Hvorfor? – Fordi nu har du flyttet hånden. Der er ingen grund til at give den værdisætning mere energi. Der er ingen grund til at være forbundet til den. Du har flyttet din hånd. Den har det ikke for varmt mere og bliver ikke brændt. Og det er det eneste vi skal bruge en vurdering til. Det er at handle ud fra den og så give slip på den. Ellers ender vi med, som det for det meste er, at vi binder en masse energi i den varme kogeplade – og hvad skal den lige der, når vi skal bruge den til at leve vores liv med og gøre ting som vi har lyst til og som giver os glæde og velbehag.
Misforstå mig nu ikke. Der er ikke noget i vejen med at føle glæde og velbehag. Problemet opstår når vi forbinder os med selve oplevelsen og oplevelsen af glæde og velbehag – for i det øjeblik har du bundet din oplevelse af glæde og velbehag til selve oplevelsen, så så snart oplevelsen er ovre, så er din glæde også væk.
Derfor er det vigtigt ikke at være bundet til selve oplevelsen og det den afføder i dig lige nu – nøjagtig lige som med æblemosten. Vi kan stå os to foran det samme bord med to glas æblemost. Du har lyst, men jeg har ikke. Du drikker dit glas og jeg drikker ikke mit. Det giver ingen forskel for dig og mig. Vi har det lige godt med det, vi føler det lige behageligt og om to timer, så er rollerne måske byttet om. Skulle du så pludselig føle lede ved et glas æblemost, blot fordi jeg nu pludselig har lyst til at drikke et? – Nej vel. Det giver jo ingen mening overhovedet. Du er jo lige glad for æblemost om du drikker den eller ej – du har blot ikke lyst lige nu.
Og det er det der er min pointe med ikke binde sig til en værdi af noget som helst, om det er en ting eller en oplevelse. Gør vi det, vil det altid være med risiko for at miste energi og glæde ved livet, og det eneste livet dybest set handler om; det er at leve i glæde og velbehag 🙂
Derfor må vi hylde det hele. Vi må på en eller anden måde fejre det hele – alt det vi oplever. Vi må være lige glade om vi så får et glas æblemost eller ikke. Det handler kun om at bruge vurderingen til at tage bestik af om det er noget vi har lyst til eller ikke og så handle på det. Det sjove er at vi faktisk mestrer denne del når vi kigger på enten en solopgang eller en solnedgang. Den synes vi jo er lige smuk. Men ved solnedgangen forsvinder solen og det bliver mærkt og koldt – men sjovt nok er vi lige glade 🙂